After Sales Supporter

Tornado Boats International søger hurtigst muligt en After Sales Supporter

Som After Sales Supporter bliver du en del af en lille, international virksomhed i vækst. Det er en stilling, hvor du får ansvaret for kommunikationen med vores interessenter, hvilket primært indebærer kontakt med samarbejdspartnere, leverandører og kunder, især udenlandske kunder, hvorfor en stor del af kommunikationen vil foregå på engelsk.

Om virksomheden

Tornado Boats International producerer RIB-både (Rigid Inflatable Boats) til marineindustrien herhjemme og i udlandet. Vi har et forhandlernetværk, der strækker sig over hele verden, og der kommer løbende nye til. Vores både er meget efterspurgte og bliver brugt til alle slags formål; træning i sejlklubber, rekreativ brug, seafari, event, militær, politi, redningsvæsen og offshore. Virksomheden er beliggende i nye, moderne lokaler i Lystrup nord for Aarhus.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Kundekontakt og -service.
  • Eftersalg.
  • Kontakt med samarbejdspartnere og leverandører.
  • Ad hoc-opgaver.

Nødvendige kvalifikationer

  • Teknisk interesse og erfaring.
  • Du ved, hvordan man yder god kundeservice.
  • Du har relevant erfaring med kommunikation.
  • Du behersker skriftlig og mundtlig engelsk.
  • Du kan strukturere din arbejdsdag og prioritere, hvilke opgaver der er de vigtigste, og hvor lang tid der skal bruges på dem.
  • Du kan lide at samarbejde.
  • Du trives i et uformelt miljø med konstant sparring og vidensdeling.

Nyttige kvalifikationer

  • Kendskab til den maritime industri.

Vi tilbyder

  • En virksomhedskultur præget af åbenhed og korte beslutningsveje.
  • Gode nye rammer i et nybygget hovedkvarter med et åbent kontormiljø.
  • En fleksibel arbejdsplads med højt til loftet.
  • Meget varierede arbejdsdage med mange opgaver at kaste sig over.
  • En stor kontaktflade til mange forskellige kunder og samarbejdspartnere over hele verden.
  • Mulighed for at tage ejerskab over opgaver og tilrettelægge sin arbejdsdag.

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fuldtidsstilling med gode udviklingsmuligheder i en alsidig og dynamisk virksomhed. Løn efter aftale.

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Ansøgning

Samtaler holdes løbende. Hvis stillingen lyder interessant, så send hurtigst muligt en kort motiveret ansøgning samt CV til: info@tornadoboats.com
Skriv ”After Sales Supporter” i emnefeltet.

For yderligere information om stillingen kontakt os på tlf. 31 33 84 26